Sådan arbejder en skole med målstyrede årsplaner
Når en skole skal planlæge en årsplan må man tage afsæt i kompetencemål – Progressionen på de forskellige klassetrin sikres gennem læringsmål.
De faglige mål sikrer at der er en sammenhæng mellem det faglige indhold og det der var ønsket med undervisningen.
Læreren må foretage nogle valg i den store mængde af informationer der er til rådighed..
I skolens og klassernes årsplan arbejdes der med:
Mål på den korte bane (et årige og på den lange bane typisk et trin, indskoling, mellemtrin eller udskoling.
Der skelnes mellem
• Færdighedsmål
• Vidensmål
Årsplanen omfatter som regel 40 ugers undervisning. Man kan med fordel at lave et skema. Såfremt du bruger Plandisc kan du skrive din årsplan for din klasse er din skole ind i en tabel og herefter få den vist som et årshjul. Du definerer selv de hovedområder klasen skal igennem og fordeler dem på ugerne. Læringsmålene skrives ind i en af kolonnerne, så eleverne på ethvert tidspunkt har mulighed for, at se hvilken viden de har tilegnet sig og hvad målet er. I en anden kolonne skrives de detaljerede læringsmål og tegn på læring som forløbet skal evalueres op i mod.
Læringsmål som styringsredskab
En årsplan er ikke det eneste redskab for, at en skole når målene. Læreren skal i sin praksis arbejde målstyret. Det betyder, at der skal planlægges undervisning der tydeligt giver sætter mål for eleven. Eleverne skal vide, hvad han/hun skal kunne når man har været igennem et forløb.Der skal således planlægges undervisning ud for læringsmål for eleven. Elev og lærer må i samarbejde prioritere, hvilket mål der er vigtigst for den enkelte elev. For nogle elever må det forventes eller stilles som krav at alle mål opnås, fordi deres kompetencer og viden gør, at det er realistisk, mens der for svagere elever måske udvælges færre mål som ligger inden for den nærmeste zone for læring.
Læringsmålstyret må indeholde undervisningsforløb tre områder:
• Planlægningsfasen
• Gennemførelsesfasen
• Evalueringsfasen
I hver område skal man overveje læringsmål, undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering.
I årsplan ligger de enkelte forløb, et forløb på 2-4 uger må der i planlægningsfasen være:
• Før: Forprøve, hvor elevernes status vurderes (mål som er opfyldt) – forudsætninger.
• Nu: Hvilke mål skal læres (mål som skal opfyldes)
• Efter: Hvilke må er nu opnået
Differentiering – en del af årsplan og planlægning
En del af den målstyrede undervisning er, at ikke alle elever skal nå samme mål. Det er derfor en lærers opgave, gennem den målstyrede undervisning, og gennem de årsplaner der udarbejdes på skolen, at undervisningen tilrettelægges således, at de imødekommer elever på forskellige niveauer og med forskellige forudsætninger
• Mål: Nogle elever må have forklaret målene tydligere inden de går i gang.
• Vejledning: Læreren må være vejleder i forhold til læringen – de spørgsmål og den feedback der give til eleverne må hele tiden hjælpe spejle elevens op mod målene.
• Opgaver: Det kan være samme opgaver der stilles til en elev, men der kan være forskel på i hvor høj grad det er åbne og lukkede spørgsmål.
• Forforståelse: Forforståelsen er meget central, fordi den definerer, hvilke mål der skal opnås efterfølgende.
Som skole skal du huske evaluering i din årsplan
Lærerne må undervejs og til slut i et forløb evaluere læring i årsplanen. Evalueringen skal ses i forhold til læringen men det er også interessant i forhold til form, fordi læreren herved opnår en viden om hvilke former der passer bedste til bestemte klasser og bestemte elever.
