I løbet af et år går vi igennem mange mærkedage. Nogle fejrer vi, andre er bare markeret i kalenderen og på de rigtig gode mærkedage, holder vi fri. Og så er der de mærkedage, vi slet ikke kender og derfor ikke får gjort noget ud af.
Mærkedage, traditionelle såvel som moderne, kan dog have stor indflydelse på hverdagen, organisationen og planerne. Helligdage skal tages i betragtning i arbejdsplanlægningen og man skal sikre, at deadlines ikke bliver placeret på dem. Andre mærkedage giver anledning til ekstra hygge på jobbet, udgør tema til firmafester eller giver grundlag for interessante diskussioner.
Næsten uanset hvilken organisation man arbejder i, kan det være nyttigt at være opmærksom på mærkedage. Derfor har vi lavet et eksempel på et årshjul med mærkedage, som du og din arbejdsplads kan bruge for at holde jer orienteret, eller I kan bruge årshjulet som skabelon og tilpasse den jeres behov.
Plandiscens inderste ring viser danske helligdage og skoleferier, mens den yderste ring viser mærkedage og begivenheder. Denne ring er især nyttig for content creators, da de kan bruge begivenhederne som inspiration og temaer, når de skal skabe indhold til deres kanaler. Ringen indeholder alt fra udvalgte FN-dage og royale fødselsdage til sportsbegivenheder og filmpremierer. Ved at tage udgangspunkt i denne skabelon, har I allerede overblik over relevante begivenheder og mærkedage og de som ikke interesserer jeres kunder eller jeres organisation, kan slettes eller erstattes med aktiviteter der er mere i jeres ånd.
Læs mere om hvordan jeres organisation kan gøre brug af skabeloner her.