Nyhed: Kombinér din årsplan og kalender i én cirkulær visning

Blandt Plandiscs brugere har det stået højt på ønskesedlen at kunne tilføre deres digitale årshjul en ekstra dimension i form af en integreret kalender. Nu er den her så: Verdens første cirkulære kalender, som bidrager til, at organisationer og institutioner kan få et endnu mere komplet helhedsbillede ved at samle alle årets planlagte aktiviteter med en unik kalendervisning på deres site.

I organisationer såvel som i institutioner er det altafgørende at skabe overblik over årets aktiviteter for alle, der er involveret i den daglige arbejdsgang. Jo mere overskuelig, detaljeret og personlig denne struktur er, desto større er chancerne for, at ønskede målsætninger nås.

I den sammenhæng er der behov for en nytænkende måde, hvorpå man kan få et fyldestgørende helhedsbillede af året på. Derfor har Plandisc netop lanceret en ny funktion, som især har til formål at afdække to overordnede områder. Det er områder, som hidtil har stået højt på ønskesedlen hos brugerne af Plandiscs interaktive årshjul.

Digitalt årshjul på dagsniveau

En af de største fordele ved at benytte årshjulet som format er, at det muliggør at visualisere årets planlagte aktiviteter i ét skærmbillede, uden man behøver at scrolle eller klikke på næste side.

På den måde nytænker årshjulet måden, man kan få et nemt og hurtigt helhedsbillede på. Plandiscs årshjul udmærker sig ved at være interaktivt, hvilket blandt andet åbner muligheden for deling af aktivitetsringe, vedhæftning af filer samt indlejring på site.

Dog har visualiseringen indtil nu begrænset sig til ugeniveau, hvilket vil sige, at dagvisningen hidtil ikke har været en integreret del af visningen. Nu har vi så tilført det digitale årshjul en ekstra dimension, som skaber et overskueligt helhedsbillede, som kan indstilles til at vise hver enkelt dag og dagens hovedaktiviteter allerede ved årshjulets udgangspunkt.

Har foreningen eksempelvis en event, organisationen en konference eller skolen en emneuge, kan det markeres, om aktiviteten strækker sig over en, to, eller fem, dage. Derudover kan du klikke dig videre ind på denne overordnede aktivitet og tilføje eksempelvis specifikke tidspunkter for møder eller lignende, som er fastlagte i den periode aktiviteten strækker sig over.

Integrering af kalender i dit årshjul

Forklaret på en anden måde er den nye feature en mulighed for at integrere ens kalender og de dertilhørende begivenheder i et samlet årshjul.

Det vil sige, at du nu får en unik mulighed for at se de planlagte aktiviteter i din årsplan i relation til fastlagte begivenheder fra din kalender.

Der er på den måde endnu mere tid at spare og mere effektivisering og overblik at hente ved at kombinere dit årshjul med din kalender.

Med den cirkulære kalender integreret i din årsplan behøver du ikke skiftevis at kigge på forskellige formater og rode forskellige filer igennem. Du behøver blot at kaste et blik på årshjulet og afgøre, om de forskellige aktiviteter og begivenheder falder hensigtsmæssigt i forhold til hinanden og lave ændringer baseret herpå.

Når årshjulet er kombineret med kalenderen og bliver indlejret på jeres site, samler du alle vigtige detaljer i et sammenhængende og overskueligt format. Du sikrer på den måde, at de pågældende personer bliver underrettet med det fulde overblik, så de er gearet til at varetage opgaverne på effektiv vis.